Kære alle
Nu nærmer julen sig med hastige skridt, og selvom der er så meget at glæde sig over, har det for mig også været en hård periode… Min far døede den 30. november 2015 efter lang tids sygdom. Til jer som ikke kender min far, så havde han en progressiv sclerose, og endte med at sidde lammet i en kørestol. Han fik konstateret sygdommen i 1998, og er så gradvist blevet dårligere.
Min mor har virket ret afklaret, men jeg synes alligevel – selvom jeg var forberedt på at det ville ske snart -at det slog ret hårdt.
Det skal lige siges, at min mor har passet ham og haft hjemmehjælpere i hjemmet 5 gange dagligt i 5-7 år (beklager min hukommelse), og derfor nok har været fyldt op af alt det hele og de begrænsninger det medfører. Nu er hun endelig frit stillet, og kan bruge sin tid til det hun helst vil. Det er helt forståeligt, at hun har trængt til det.
I går fik vi sat urnen ned, og det satte et punktum for alt det praktiske – men bestemt ikke for sorgen. At miste én af dem, der er grunden til man er her – som ung mor på 31 år – er virkelig surrealistisk. Jeg fatter det ikke! Skal jeg virkelig ikke se min far igen? Lasse mistede jo sin mor som barn, og jeg har veninder som også har mistet en forældre tidligt i livet! Jeg kan bare konkludere – man bliver aldrig klar til sådan noget. Jeg føler mig uligevægtig og underlig til mode. Jeg håber at julen og tid med sine nære – vil hjælpe med at bearbejde, og finde balancen – så jeg kan leve med den.
Sygdommen har fyldt meget, siden jeg var 14 år gammel – vi har ikke bare kunnet tage på ferier, rejser, turer i det hele taget, på cafetur eller kunnet få hjælp til at flytte, hjælp i huset med håndværk mv. Det lyder måske ensidigt, men det er ting, som betyder meget i et barn/ungt menneskes liv!
I perioden omkring hans død har det simpelthen været en befrielse at komme hjem til Liv og Gro – de er så livsbekræftende og kan give smil på læben midt i alt det hele. Jeg har haft brug for at være helt tæt på dem hele tiden, og bare kunnet nyde at de kunne græde, grine, snakke og mysse og være helt uvidende om, hvad der foregår.. Det hjælper med at hele det sår, man har fået. Små børn er bare en fantastisk glæde-smitter – jeg vil ønske alle i sorg kunne få lov at grine og græde med sådan en lille størrelse!

Nu vil jeg vende mig mod julen – og huske på alle de gode stunder både med far og mor. Julen skal holdes hos Lasses forældre i Højbjerg, og jeg vil glæde mig til at holde den med mine kære to små dejlige piger og Lasse.

Jeg vil ønske jer alle en rigtig dejlig jul, og håber I får tid til at reflektere over, hvor meget godt der er lige omkring jer!

Kæmpe knus fra os alle 4