Puha, så kom dagen, hvor vores to små piger på 8½ måned starter i vuggestuen Ajstrupvej i Malling.
Kl. er 10.09 og kl. 11 skal vi møde deres nye andet hjem, hvor de skal tilbringe rigtig mange af sine vågne timer. Det er så spændende, og som mor også nervepirrende. Håber inderligt at de får en god start. Jeg er fortrøstningsfuld idet jeg har hele oktober til at køre dem ind, men hvad nu hvis.. Er det nu det rigtige?
Pigerne kravler jo ikke endnu, men møver sig bagud – og ville jo gerne de kunne flygte, hvis de nu skulle komme i bekneb.. Hmm. sikke mange bekymringer. Heldigvis er pigerne ikke bange for at sige fra og til. De har masser af sprog, og er virkelig sjove nu. De er stoppet med at amme om dagen, og spiser en masse grød, brød og små pastahorn med tomatpasta.
Hver gang vi ser andre børn eller får besøg, er de begge helt vilde. Det er helt opslugte og vil gerne være helt tæt på. Tænker alligevel det nok skal gå. Det skal komme før eller siden, og vi synes begge det er sundt at komme ud og være en del af andre børn.
Please, Liv og Gro – det skal gå godt og I må meget gerne synes det er helt fantastisk og den helt rigtige institution for jer.
Ha’ en dejlig dag derude.. Oktober here we come.
Knus D
P.S – der er nye billeder i login.